Mundus vult decipi, ergo decipia'tur?
- Noen betraktninger rundt Miljøpartiet De
Grønne –
vth
*
Som vi nok alle har merket oss, har
Miljøpartiet De Grønne (MDG) hatt en
formidabel framgang på meningsmålingene i den siste tiden, ettersom det stunder
fram til valget.
Her på Vegtams Nettsider er vi ikke synderlig
overrasket. Vi har ventet på det lenge. For etter som klimatullingene i SV, SP,
V, Krf, og saktens også de andre partiene, er blitt skremt tilstrekkelig lenge,
og tilstrekkelig mye og tungt, er det nok bare nærmest selvsagt at de vender
seg mot et «miljø»-parti for å finne frelse og utsoning for sine miljøsynder. Dette
særlig etter at kirken har engasjert seg i saken. Og at frelsen består i
nøysomhet, forsakelse og en åpen pengebok, mener vi å ha hørt før: Når pengene i
kisten klinger, straks sjelen ut av skjærsilden springer. Der finnes
tilgivelse også for miljøsynder…
Men dette gir den største forskrekkelse
i nesten alle miljøorganisasjoner, og kanskje med god grunn; man er bekymret
for å tape proselyttere, bevilgninger, inntekter og oppmerksomhet; man vil ikke
ha enda en hai i andedammen; man vil være mest mulig alene om kaka. Så alle er
i mot MDG: Bellona, Naturvernforbundet, Natur og Ungdom, Zero, Sabima, WWF og
hva de nå heter, parasittene som har leiret seg på lorten og klart seg
glimrende hittil uten MDG.
Hør bare hva Frederik Hauge i Bellona sier
sier om MDG(Aftenposten 20/8 -13):
-De
tar ikke global oppvarming alvorlig.
-De
avviser kvotesystemet for co2-handel.
-De
synes ikke å ville nytte de muligheter som finnes i dag til samfunnsfornying.
Dette selv om ett av målene er fornybarsamfunnet.
-De tar
ikke co2-fangst alvorlig.
-De
vektlegger vindmøller til havs, men ikke til lands
-De
vil heve avgiften på co2-utslipp fra sokkelen til 1000 kr. per tonn. Dette vil
utløse elektrifisering av sokkelen (Ikke elektrifisering med tvang).
Natur og Ungdom:
Deler
Hauges kritikk.
Zero:
De er
skeptisk til Rasmus Hansons lavvekstretorikk
Sabima:
Er enige med RH om at forbruket må
reduseres. Framgangen for MDG tyder på
at de andre partiene har gjort dårlig arbeid.
Naturvernforbundet og WWF deler ikke
kritikken mot MDG. Men så var da også RH generalsekretær i .. WWF i Norge.
Kritikken går ellers på slikt som at:
MDG
vil fjerne tilbudet av norsk olje og gass. Partiets målsetting er å avvikle
petroleumsindustrien fullstendig innen 20 år.
Alle investeringer skal opphøre umiddelbart og produksjonen skal
halveres innen 2020. Dersom dette skulle gjennomføres, ville det trolig bety at
250 000 arbeidsplasser forsvinner. MDG selv mener 61 000 innen oljerelatert
næring må finne seg annen jobb.
MDG
ønsker høyere skatter, økte avgifter på flyreiser og bilkjøring og kutt i
vegbyggingen. En av parolene er «Rettferdig fordeling og omfordeling av
godene».
*
I MDGs
partiprogram får vi en aning om hvordan den grønne politikken og den grønne
økonomien skal implementeres. Valgforsker Frank Aarebrot sier at:
En
grønn økonomi forutsetter strengere politisk styring enn i dag.
Strengere
politisk styring betyr mer statlig styring, altså mer sosialisme. (Aarebrot
har gjennomskuet partiets vilje til politisk styring og sosialistiske
tilbøyeligheter).
MDG fremstiller seg
selv som blokkuavhengige, men ideologisk må de likevel plasseres på
venstresiden. Himmelfallende langt til venstre.
MDG har adoptert mye fra Framtiden i våre hender,
som han kaller et AKP(m-l) kledt i grønt.
Den økonomiske
politikken til MDG er mer ekstrem enn den til Rødt, og vil kreve
styringsmidler på linje med de Josef Stalin anvendte.
*
MDG omtales høyst forskjellig i TV-ruta. Erna Solberg uttalte til Dagsrevyen i kveld at MDG hører til langt ute på venstresiden. I presentasjonen av dagens meningsmåling i TV2s valgsending derimot, ble MDG plassert i sentrum og karakterisert som blokkuavhengig.
*
Enhver som har tenkt å stemme MDG bør lese partiprogrammet nøye, og merke seg Aarebrots ord: Vi ønsker verken grønne leninister eller representanter som vil kreve styringslinjer som Josef Stalin på Stortinget.
Og vi så gjør; vi kikker løselig i programmet:
Miljøpartiet De Grønne
ønsker et samfunn der livskvalitet settes foran økonomisk vekst. Det er et
samfunn hvor det materielle forbruket går ned, og der folk har mer tid til
hverandre. Mindre forbruk fører til færre klimagassutslipp og mindre belastning
av klodens ressurser. Det er bra for miljøet, men det er også bra for
mennesker.
Øke CO2-avgiften for
oljesektoren til 1000 kroner per tonn for å gjøre det dyrere å forurense.
Klimahensyn ligger til
grunn for våre beslutninger på alle politiske områder, og vi vil bruke
oljefondet og Statoil for å fremme en klimavennlig politikk.
Vi mener Norge som et
av verdens rikeste land bør ta imot flere flyktninger enn i dag.
Vi vil aktivt bruke
det norske oljefondet i kampen mot internasjonal fattigdom og for økologisk
bærekraft.
Som fredsparti
anerkjenner vi samtidig at fred er mer enn fravær av krig. Når regimer utsetter
sine
egne borgere for
folkemord og tilsvarende forbrytelser mot menneskeheten, har verdenssamfunnet
rett og plikt til å gripe inn. Norge har et moralsk ansvar for å støtte
ikke-voldelige og pro-demokratiske bevegelser rettet mot autoritære regimer.
Miljøpartiet De Grønne
setter hensynet til det globale fellesskapet høyere enn nasjonale interesser.
Vi anerkjenner at
internasjonale organer trengs for å løse overnasjonale oppgaver og mener at FN
må styrkes. Norge må arbeide for et mer demokratisk FN der viktige internasjonale
spørsmål ikke styres av nasjonale, eller kommersielle interesser. Miljøpartiet
De Grønne støtter ikke norsk deltagelse i offensivt rettede militære allianser.
Kulturlivet
Kulturlivet er et
grunnleggende element i samfunnslivet, som kan berike, avspeile og
problematisere samfunnets fortid, samtid og framtid, både lokalt, nasjonalt og
internasjonalt. For å støtte et aktivt kulturliv, kreves en kulturpolitikk som
åpner opp for mangfold og ulikhet. Miljøpartiet De Grønne vil arbeide for et
kulturliv og en kulturpolitikk med aksept og rom for ulikhetene som eksisterer
i et moderne interkulturelt samfunn.
Når det gjelder økonomi, hitsettes hele kapitelet, da økonomi vel burde være av den største interesse:
Kapittel 3: Grønn
økonomi
Grønn økonomi
forutsetter at økologiske og sosiale hensyn settes foran kommersielle
interesser.
Dagens økonomi bygger
på forholdet mellom produksjon og forbruk, drevet av ønske om materialistisk velstand.
Vi ønsker en systemendring der menneskets grunnleggende behov
er utgangspunkt for økonomien. Ved å se forbruk og produksjon som felles
systemer kan vi lettere redusere det totale forbruket og effektivisere
ressursbruken i hele produktets livsløp. Størst mulig grad av gjenbruk og resirkulering
er også viktige mål for en ressursbasert økonomi.
Miljøpartiet De Grønne
vil at menneskets skaperkraft og engasjement skal utgjøre drivkraften i
økonomien. Vi ønsker å
gi et mangfold av små, lokalbaserte bedrifter, entreprenører og samvirkeforetak
større rom på bekostning av mektige multinasjonale selskaper. En demokratisk og
mangfoldig økonomi er desentralisert.
En god blandingsøkonomi forutsetter at velferdstjenester, infrastruktur og
naturallmenning må forvaltes av fellesskapet via offentlig eierskap eller regulering. Markedet og markedskreftene må også reguleres for å unngå utbytting av natur og mennesker, for å hindre skadelig spekulasjon og for å sikre konkurranse på rettferdige vilkår. En
grønn økonomi kan ikke være avhengig av å vokse.
Miljøpartiet De Grønne
støtter en aktiv og rettferdig fordelingspolitikk for å sikre sosial utjevning, og
forebygge ytterligere rovdrift på naturen. Vi understreker at Norge er blant
landene som må redusere sitt økologiske fotavtrykk kraftig, både for å ta vare på naturen og for å gi rom for nødvendig velstandsøkning blant verdens fattige.
Rasmus Hansson
Formann i MDG – etter fysiognomien kan han ha aner blant de utvalgte?
Kommentar til det økonomiske
program.
- På tross av at man ønsker systemendring, vil man ikke fjerne det kapitalistiske system og erstatte det med noe annet og bedre. Man synes å ville nytte den rådende blandingsøkonomi. Hadde man villet ha en systemendring, var nok partiprogrammet rette sted å beskrive endringen.
- Vi hører intet om å fjerne Gjeldspengesystemet og erstatte det med et fripengesystem. Dette på tross av at Gjeldspengesystemet er det som fremfor noe driver fram rovdriften på naturen, miljøet og menneskene.
- Arbeidsprimatet skal ikke erstatte Pengeprimatet. (De ansatte skal ikke være medeier i bedriftene i det private næringsliv.)
- Kapitalens fire friheter står uomtalt. Det må bety at de blir godtatt.
- Samfunnslønn hører vi intet om.
- Samfunnstjeneste likeså.
- Vi hører intet om å erstatte de evigvarende og salgbare båtkvotene med konsesjonsbelagte og usalgbare mannskvoter.
- Vi hører intet om EU og EØS – trolig fordi begge deler er godtatt
- Alt nasjonalt strev er nedtonet og må vike for internasjonalisme og overnasjonale organisasjoner.
*
For å sette tingene litt i perspektiv, sammenlikner vi MDG med De Nordiske Patrioters Enhetsparti langs en del vesentlige systemvariabler:
|
Noen vesentlige dimensjoner |
Miljøpartiet De grønne (MDG) |
|
|
Ressurser i hav og på land |
I folkets felleseie |
I folkets felleseie (Her staten) |
|
Økonomisk system |
Det folkeøkonomiske system. |
Det kapitalistiske system (Bland. Økonomi) |
|
Pengesystem |
Gjeldspengesystemet, Men forsøk med lokal valuta. Renten beholdes for NB. |
|
|
De fire friheter |
Folkets fire friheter. Frihet til å begrense bevegelsen av penger, varer, tjenester og mennesker. |
Kapitalens eller Pengefyrstenes fire friheter. Fri bevegelse av penger, varer, tjenester og mennesker. |
|
Eiendomsretten til produksjonsmidlene i det private næringsliv |
Arbeidsprimatet. Minimum 60 % til arbeidet(de ansatte) og max. 40 % til kapitalen. |
0 % til de ansatte og 100 % til kapitalen. |
|
Samfunnslønn |
Ja. Lovfestet |
Nei. |
|
Samfunnstjeneste |
Ja. Lovfestet |
Nei. |
|
Fiskekvoter |
Ingen standpunkt (Salgbare båtkvoter?) |
|
|
Nasjonalisme/Internasjonalisme |
Nasjonalisme |
Internasjonalisme |
|
Nei. Støtter det ikke |
Ja. Støtter det |
|
|
Ja |
Nei |
Som vi ser: På tross av påstanden om å ville en systemendring, er MDG et nærmest rent kapitalistisk parti, mens NPE har svære og revolusjonerende systemendringer.
På grunnlag av dette vil vi derfor hevde at selv om MDG drar ganske markant i sosialistisk eller kommunistisk retning, er partiet en rød kropp med en blå kjerne kledt i grønne gevanter. Partiet står derfor på Utsugernes - Pengefyrstenes og kapitalens - side. Ikke på folkets.
Forsøket med lokal valuta er en ufarlig øvelse for systemet og Pengefyrstene. Renten og dens vekstdrivende virkning består. Det samme gjelder for rentens skaping av en ubetalelig gjeld som søker å vokse eksponentielt.
Det nevnes at NØH og Arbeidsprimatet er vesentlige og tunge utvidelser av demokratiet. Også de usalgbare mannskvoter i fiskeriene er et bidrag til utvikling av demokratiet ved at kystbefolkningen får større råderett over sitt miljø og ressursgrunnlag.
*
Går vi så ut på nettet og ser hva man der har tenkt om MDG, er det ikke unaturlig å gå til boken Rote Lügen in grünem Gevandt av Torsten Mann. Med undertittel: Der komunistische Hintergrund der Øko-Bewegung.
Vi finner en glimrende gjennomgang av boken på Hammersmedens Blog. Uten hemninger setter vi det hit:
Røde løgne i grønne klæ’r
Dette er historien om hvordan
de forskellige ”grønne bevægelse”, øko-organisationer og miljøaktivister i
virkeligheden blot bruger deres påstande om miljøbeskyttelse som påskud for i
virkeligheden at liste en kommunistisk dagsorden ind ad bagdøren. Under påskud
af at ville frelse kloden fra den menneskelige ødelæggelse af naturen
har øko-organisationernes kommunistiske bagmænd i virkeligheden for øje at ødelægge
de vestlige industrinationer ved at indføre miljøskatter og -afgifter, som skal
sendes til den tredje verden ud fra et omfordelingsprincip på verdensplan efter
socialistisk opskrift, fordi vi angiveligt her i vesten lever over evne med
overforbrug og udnytter og ødelægger planeten til skade for de stakkels
u-lande.
Bogen handler om, hvorledes
de ”grønne” interesseorganisationer i dag har bredt sig til hele det politiske
spektrum – også de såkaldt borgerlige partier – via venstrefløjspartiernes
magtpositioner i samfundet, idet selvfølgelig først og fremmest universiteterne
i dag, og dermed forskningen og videnskaben, er underlagt den røde dagsorden og
politiske korrekthed. Under dække af at ønske ”det
bedste” for kloden og menneskeheden bliver et skyldkompleks
indpisket i den vestlige verdens befolkninger, og netop dette skyldkompleks
udnyttes til at lirke de forskellige socialistiske tiltag igennem af hensyn til miljøet,
som i virkeligheden har til formål at udbygge internationale
organisationer som FN og WFF (WWF?) til
verdensomspændende kontrolinstanser med beføjelser til at straffe vestlige lande hvis de ikke overholder
miljøkravene. Derfor er det heller ingen tilfældighed at de rødes ”grønne
argumenter” indbefatter hvordan vi hver især skal indrette vores liv; hvad vi
må købe, hvor vi må bygge hus, hvad vi må mene, tænke, arbejde med osv. Ud fra
postulaterne om den menneskeskabte (ͻ: vestlige verdens) ødelæggelse af
planeten, bindes båndene strammere og strammere om nationalstaterne, som til
sidst helt skal miste deres selvbestemmelse og overlade den til en
overstatslig, socialistisk verdensregering ”til
vores eget bedste” og ”af hensyn til
jordens frelse”. Og vé den, som prøver at gøre modstand …
Hvordan de røde blev grønne
Gorbatjovs begreb ”perestrojka”
blev misopfattet som en ”reform” af Sovjetunionen, men en mere korrekt
oversættelse af ordet er ”omstrukturering”.
Med det menes, at kommunismen var nået til et punkt, hvor den måtte spille på
andre strenge end proletariatets revolution (som jo havde slået fejl i at sprede sig til
Vesten) for at sprede sig. Mennesket som miljøsynder var således et perfekt
koncept for kommunismen at udnytte til at gennemtrumfe stavnsbinding af
nationalstaterne med miljømæssige forpligtelser. Allerede i 1956 blev der i
Sovjet taget de første skridt til den nye grønne omformulering af socialismens
doktriner til argumenterne omhandlende klimabeskyttelse,
som siden har vundet indpas i Vesten med etableringen af miljøorganisationer og
grønne bevægelser, og disse udfører således i virkeligheden, bevidst om det
eller ej, socialismens agenda. Dette ved vi
fra tidligere sovjetiske top-embedsfolk såsom Ivan Frolov. Og miljøargumenterne
skulle bruges til at overbevise politikere og befolkninger om at en miljø- og
naturkatastrofe var nært forestående, hvis vi ikke handlede straks med passende
forholdsregler (ͻ: miljørestriktioner,
afgifter, omlægning af energiproduktion).
For hvis man kigger på hvad
det er de forskellige tiltag til afværgning af den angiveligt ellers uundgåelige
naturkatastrofe går ud på, er det under ét betragtet at smadre de udviklede landes energitilførsel for dermed indirekte
at de-industrialisere dem. For de såkaldte ”alternative
energiformer”, også kaldet vedvarende energi, er overhovedet ikke noget
alternativ, selvom venstrefløjen og miljøorganisationerne selvfølgelig påstår
det. Bare et eksempel: Hvis et land som Danmark skulle få sin energi fra
solceller, ville det ikke engang række at tilplastre hele Danmarks areal med
dem; pga. de få soltimer her hos os ville dette ikke være i nærheden af at
dække vores behov. Det samme med vindmøller. De ”grønne” energiformer er derfor
en dårlig forretning og kan kun holdes i live med statstilskud. Pengene får
staten (selvfølgelig) via skatter og afgifter,
således at vi alle bliver tvunget til at betale mere for energien, hvilket
bremser vores produktivitet og udvikling. Men dette er også netop de rødes
hensigter bag deres maske af grønne intentioner. For blot at nævne et grotesk
eksempel fra bogen; producenterne af solenergi med solceller på deres tage
bruger ikke engang selv solenergi i deres egne huse, fordi den er for
dyr. De sælger solenergien dyrt med statstilskud og køber strøm til eget
forbrug hos de konventionelle kraftværker, hvor den fås ca. 14 gange billigere.
Og indoktrineringen af den
vestlige verdens befolkning skal begynde allerede i skolealderen, hvor man er
mere modtagelig overfor propaganda. Et citat af Mikhail Gorbatjov fortæller
alt:
Massemedierne må spille en
afgørende rolle i økologiseringen af bevidstheden, når det handler om at
tiltrække velovervejede forbrugere, som er indstillede på at lægge begrænsning
på sig selv for at beskytte biosfæren og i sidste ende redde livet på jorden.
Han fortsætter med at denne ”undervisning” bør starte allerede i skolealderen og fortsætte livet ud. Og i øjeblikket er de vestlige
medier da også i fuld gang med at udleve denne kommunistiske folkeopdragelse med dens miljøpropaganda om
meterhøje havstigninger og menneskeskabte miljøkatastrofer i fremtiden, for derved
at indjage de europæiske befolkninger angst og
skyldkomplekser over deres højere levestandard og ansvarsfølelse overfor
alle ulykker i verden, hvilket gør det lettere at trække penge ud af dem og
holde dem i udviklingsmæssige tøjler. I Rio de Janeiro blev der i 1992 afholdt
klimakonference med mange statsledere, hvilket fik Gorbatjov til at benytte
lejligheden til at kræve indføring af et internationalt
kodeks for økologisk etik. Til grund for Rio-topmødet lå et
forarbejde fra 1972 og Rio lagde grunden for Kyoto-protokollen i 1997, hvor
industrilandene første gang blev pålagt rammer for udledning af de såkaldte
drivhusgasser. USA tiltrådte aldrig Kyoto-protokollen og Canada trådte ud i
december 2011. Udviklingslandene blev ikke pålagt nogen begrænsning og har
desuden mulighed for at sælge deres ikke-eksisterende
udledning af CO2 som kvoter til i-landene, hvilket giver dem en gratis
indtjening udover bistandshjælpen. Som Jacque Chirac udtalte det: Kyoto udgør den første komponent til en egentlig
verdensregering.
Bemærkelsesværdigt er ikke så
meget, at de røde med grønne påskud vil sænke levestandarden i den
industrialiserede verden ved at afskære dens adgang til energi. Deres
omfordelingsplaner, hvor penge tvinges fra i-landene til u-landene, hjælper
overhovedet ikke u-landene, men skader dem
tværtimod. Ikke alene gør pengene det økonomisk ufordelagtigt at opbygge
en egen produktion i u-landene, så de kan klare sig selv, men gennemtvingelsen
af biobrændstof fra planter hæver prisen på fødevarer, så at fattige i u-lande
ikke kan købe mad, men udelukkende sælge til brændstofproduktion. Derfor skal
bønderne have støtte før det giver overskud, hvilket kræver endnu flere penge
og kører de rød/grønne miljøforkæmpere i et endnu bedre lys i godhedsindustriens
hellige navn osv. Desuden er det en vigtig pointe, at de fattige lande i Afrika
ikke er fattige, fordi kolonimagterne har udnyttet dem og at vi i Vesten derfor
har en moralsk forpligtelse til at sende dem penge (~det røde
yndlingsargument), men at de er fattige netop pga. af socialisme og
planøkonomi; farmene ejer ikke selv deres jord, men derimod staten eller
høvdingen, som beslutter hvad der må dyrkes og hvor meget, kontrært til et
reelt eksisterende behov. Og u-landsbistanden gør det endnu mindre profitabelt
at dyrke noget selv. De steder i Afrika, hvor en velfungerende produktion var
opbygget, blev den ødelagt ved at jage de hvide farmere bort og tage deres land
efter påbud fra de røde om at starte socialistiske revolutionære
terrororganisationer, der kaster området ud i krig og hærgen for
bistandskroner, som først skaber problemerne som misvækst og hungersnød.
De rødes grønne løgne
De strenge, som fortalerne af
internationale restriktioner spiller på, bygger på fejlopfattelser
og bevidste løgne, der ved tilstrækkelig gentagelse er blevet stadfæstet
som kendsgerninger. De alternative forklaringer på de grønne løgne kommer ikke
frem i medierne, eller deres fremførere kues som miljøsvin, klimabenægtere osv. Men meningen er jo
netop heler ikke sandhed eller oplysning, men udbredelse
af deres egen ideologi til at kontrollere en stadigt større del af vores
hverdag.
Når de cirkulerende
postulater fra de forskellige miljøorganisationers aktivister og stormtropper
ved de forskellige COPXX-topmøder efterhånden er blevet kortlagt, kan de vejes
efter sandhedsværdi, eller mangel på samme.
Løgn 1: Skovdøden. I starten af 1980’erne gik
de grønnes propaganda om den nært forestående ”skovdød” gennem Europa, som
angiveligt skulle være forårsaget af industriens udledning af svovldioxid og
nitrogenoxid og deraf følgende syreregn. I Tyskland fik trykket fra de grønne
pseudovidenskabelige organisationer (herunder det nystiftede parti De Grønne)
samt massemedierne, der havde taget skræmmebilledet til sig med beretninger om skovens
snarlige forsvinden i Europa, regeringen til at beslutte udarbejdelsen af
en årlig ”skovtilstandsrapport” samt diverse forholdsregler som tvungen
katalysatorer i lastbilmotorer, byggestop for forbrændingsanlæg og en dyr og
besværlig affaldssortering. At skovdøden senere viste sig som en and, fik ikke
bagmændene til at rykke ud med en undskyldning; Europas skovareal steg med 43 %
fra 1950 til 1995, den ”menneskeskabte” skade på træerne fandtes i ca. 0,3 af
de tyske skove og skyldtes, ironisk nok, de østeuropæiske kulkraftværker under
kommunismen. Afblegningen af trætoppene forekommer også naturligt uden
menneskelig indblanding og syreregn kunne ikke påvises at have nogen skadelig
effekt.
Løgn 2: Hullet i ozonlaget. Samtidig med panikmageriet
omkring skovdøden kom meldingerne om et hul i ozonlaget over nord- og sydpolen,
som skulle være forårsaget af menneskelig aktivitet og som skulle tillade
solens farlige UV-stråling at passere igennem. Hovedsageligt igen forskyldt
(naturligvis) af det onde, industrialiserede Vesten via udledning af CFC-gasser
fra spraydåser og køleskabe. Sandheden er imidlertid, at langt størsteparten af
de menneskeligt udledte CFC-partikler bliver nedbrudt naturligt af bakterier.
Ydermere udleder naturen selv næsten samtlige af klorpartiklerne, som skulle
være ansvarlige for skaden; alene 600 mio. ton årligt alene fra verdenshavene
og 36 mio. fra vulkaner mod menneskets 1,4 mio. ton årligt. Således at
menneskets effekt på ”ozonhullet” ville have været minimalt, selv hvis
historien havde været sand. Desuden er det faktisk solen selv, der forårsager
hullerne i ozonlaget i modstrid med den påståede skrøne om et ”permanent
ozonlag”, hvilket faktisk har været kendt siden 1957, men alligevel overdøvedes
af massemediernes grønne hysteriske løgne: Solens UV-stråling spalter
iltmolekyler (O2) til enkelte O-atomer, der således sammen danner ozon (O3).
Ville dette ozonlag forsvinde, hvilket det gør af sig selv, trænger mere af
solens stråling igennem og danner dermed ny ozon. Processen er dermed selv-regulerende
i naturen, hvilket også forklarer hvorfor hullerne i ozonlaget opstår over
polerne hvert år om vinteren (hvor der mangler sollys til dannelsen) og ikke
over den vestlige verdens himmelsfære, hvilket ville have været mere logisk, da
det jo var her hullet skulle være forårsaget. De tykkeste ozonlag opstår
desuden over ækvator, hvor solen står lige på en længere tidsperiode og dermed
danner mere af stoffet.
Løgn 3: Den menneskeskabte
globale nedkøling. I
starten af 1970’erne var fokus – diametralt modsat til i dag – rettet mod den
kommende kuldeperiode. Frygten for en ny istid var det overvældende tema på
klimafronten. Og sjovt nok var det også dengang ligesom i dag de røde der satte
tonen i debatten med massemediernes på deres side (herunder New York Times,
der i en artikel 1972 påviste hvordan polernes is var steget med 12 %) og
prøvede at få etableret videnskabelig konsensus om at den kommende
kuldeperiode var menneskeskabt. Igen (naturligvis) med Vesten og den
industrialiserede verden som hovedsynderen. For med de industrielt udledte
støv- og sodpartikler ville der angiveligt dannes et lag i jordens atmosfære,
der ville holde solens stråler ude og bevirke en nedkøling. Og det skortede
heller ikke dengang på dommedagsprofetier om hvordan nedkølingen ville medføre
humanitære katastrofer med fejlslagen høst i u-landene med deraf følgende
hungersnød og elendighed, hvorfor der måtte skrides til omgående handling fra
i-landenes side for at ”genoprette vores forårsagede skader”. Reid
Bryson fra Wisconsin University kom med en forudsigelse om at ”en milliard
mennesker ville sulte ihjel” som følge af den nye the new ice age.
Og de rød/grønne anti-atomkraftbevægelser havde kronede dage med deres
skræmmebilleder om en kommende nuklear vinter som følge af atomkrig.
Løgn 4: Den menneskeskabte
globale opvarmning.
Stadigvæk i 1975 kunne man i New York Times læse at ”en stærk afkøling
gælder som uundgåeligt”. Allerede 6 år senere, i 1981, var afkølingen
blevet udskiftet med opvarmning og de selvsamme skrækscenarier som før blev
gentaget om jordens undergang, denne gang blot af andre årsager. Men
sandhedsværdien af er ikke steget ved at bytte kold ud med varm. For myten om
de af mennesket udledte drivhusgassers forårsagede temperaturstigning grundet
drivhuseffekt viser sig at holde lige så lidt stik som ovennævnte afkøling.
Først og fremmest udgør ”hovedsynderen” CO2 en forsvindende lille del af
jordens atmosfære; 380 ppm. Heraf står mennesket for ca. 1,2 % af de samlede
kuldioxidemissioner. Så selv hvis det havde været sandt, at der sker en global
opvarmning grundet CO2, er dette altså kun 1,2 % menneskets skyld, hvorfor en
reduktion af CO2-udslip var som at fjerne en dråbe fra vandfadet. Desuden er
det værd at bemærke, at CO2’s infrarød-absorption ved den nuværende
luftkoncentration praktisk er mættet, hvilket vil sige, at en masse ekstra CO2
i atmosfæren ikke ville have nogen synderlig effekt. Dette skyldes at
CO2-molekylerne kun absorberer lysstråler med bestemt bølgelængde og solens
stråler ligger hovedsageligt udenfor CO2’s absorptionsbånd, så at CO2’s
absorption i forvejen er minimal. En fordobling af CO2 (hvilket i sig selv er
fuldstændig urealistisk) ville således kun øge jordens temperatur ca. 0,7
grader. Desuden er det værd at fremhæve, at dommedagsprofetierne om hævning af
vandstanden på flere meter også er forkerte; selv hvis al is smeltede på
nordpolen, ville havenes vandstand nærmere falde end stige, fordi is har større
volumen end vand. Vand har sin største tæthed ved omkring 4 grader og is ligger
ca. 9/10 under vandet, således at den smeltede is ville fylde meget mindre. Men
formålet med den globale opvarmning er, som før, at finde påskud for
indgreb i verdens energiforsyning, hvilket vil føre til lavere produktivitet og
forarmelse. Rent faktisk er CO2 næring for liv på jorden og det er velkendt, at
eks. hvede giver størst udbytte ved CO2-koncentrationer større end de
nuværende, nemlig omkring 1200 ppm. En indskrænkning i CO2 med en indskrænkning
i industrialiseringen og energiforbrug ville først forårsager humanitære
katastrofer, ikke forhindre dem som de røde påstår bag deres grønne maske.
Løgn 5: Begrænsede
naturressourcer.
Myten om at vi snart skulle løbe tør for olie og andre ressourcer til udvinding
af energi bruges selvfølgelig ligeledes som argument for alternative
energiformer såsom solceller, vindmøller osv. Teorien om ”peak oil” går ud på
at olielagrene udtømmes i takt med at mennesker bruger olien, således at
oliereserverne når et klimaks (peak), hvorefter mængden stille men sikkert reduceres.
I virkeligheden opdages der nye oliefelter hver dag og på trods af menneskets
”rovdrift” på naturressourcerne, og i øjeblikket er vi end ikke i nærheden af
at kunne se et vendepunkt. Teorien om peak oil byger desuden også på en
fejlopfattelse om at olie skal være blevet dannet af døde dinosaurer og
organisk materiale, som er blevet sammenpresset i millioner af år. I
virkeligheden dannes olie som stofskifteprodukt fra termofile arkebakterier i
jordskorpen, hvilket forklarer at der findes olie på store dybder (hvor der
aldrig været dinosaurer) samt at tømte olielagrer bliver fyldt op igen af sig
selv.
Hvor de forskellige
rammeaftaler såsom Kyoto og forsøgene med COPXX (endnu) var relativt humane, så
er dette ikke tilfældet med Agenda 21, som blev ratificeret i Rio
i 1992 af 172 lande og som lå til grund for Kyotoaftalen. Ved denne konference
deltog også flere ikke-regeringsorganisationer fra det rød/grønne spektrum af
miljøaktivister og venstreekstremister. Agenda 21 er en 359 siders lang plan
for den fremtidige indskrænkning i verdens udvikling. Nærmere formuleret: De
industrialiserede landes udvikling. Selvfølgelig. Og indskrænkningerne standser
ikke ved mål for CO2-udledning og mål for beskatning af selvsamme, herunder
beskatning generelt af de ”rige” lande som led i en verdensomspændende
omfordeling af midler fra i-landene til u-landene. Agendaen går langt videre i
sine krav om en udbygning af kontrolinstanser og den sociale omstrukturering af
samfundene af ’’hensyn til miljøet’’. Planen indeholder nemlig træk af
befolkningskontrol med reducering af verdens befolkning (da hver nyfødt baby jo
åbenbart er en kommende CO2-synder) og klimaskat til alle. Desuden målrettet
satsning på feminisme som middel til dette mål, idet fremme af kvinders
karrierer og opfordring til ikke at danne familie går ud over fødselsraterne,
især i Vesten. Som Maurice Strong udtaler det – tidligere
vicegeneralsekretær i FN under Kofi Annan (og vicepræsident i WWF):
Jeg ser
verdensherredømmet som uundgåeligt – det synes uvirkeligt nu –, men jeg anser
det som en nødvendighed.
Så
lang Hammersmedens Blogg.
*
Den religiøse dimensjonen i
MDG er åpenbar. På samme måte som de monoteistiske religionene bygger på løgn
og uvirkelighet, bygger også MDG på løgner og uvirkelighet. Å være tilhenger av
MDG krever tro. Det er denne
ideologiske/religiøse besettelsen som gjør det vanskelig å føre vettige
samtaler med miljø- og klimafanatikerne. Og som gjør dem farlige.
Slektskapet mellom kirken og
MDG kommer klarest til syne ved at den norske kirke hemningsløst og ukritisk
støtter miljøbevegelsene og klimabekjennerne.
Det bør dog påpekes at dette
neppe er noe prester og bisper gjør fordi de er dumme. De forstår selvsagt like
godt som andre at det hele langt på vei er bare tøys og tull, men kirken
pålegger sine tjenere fra sentralt hold å støtte miljøbevegelsene fordi makthaverne ønsker det. Og kirken er en del
av Makta.
La oss hitsette et leserinnlegg som viser dette ganske klart:
Kirken fornekter seg ikke. De deltar i folkeforføringen på alle områder. Makta ter seg.
*
Da Sovjetunionen og østblokken gikk i oppløsning, sto folket uten både religion og ideologi. Eliten gjorde det ikke. De hadde Judaismen/Talmudismen/Sionismen. For folket var «huset» tomt. Den onde ånd var kastet ut. Vi fristes til å sitere fra NT.
43 Når en uren ånd farer ut av
et menneske, flakker den omkring over øde vidder på leting etter et hvilested,
men finner det ikke. 44 Da sier den: ‘Jeg vil vende tilbake til huset
mitt som jeg forlot.’ Og når den kommer dit, finner den huset ledig, feid og
pyntet. 45 Da drar den av sted og får med seg sju
andre ånder, verre enn den selv, og de flytter inn og slår seg til der. Og det
siste blir verre for dette mennesket enn det første. Slik skal det også gå
denne onde slekten.»
I Russland har den russisk ortodokse tro flyttet inn i huset sammen med kapitalismen. I Vesten er andre onde ånder flyttet inn der kommunismen/sosialismen flyttet ut. En av de syv ånder er MDG. En annen er Islam. Da AKP-ml gikk i oppløsning, konverterte enkelte av medlemmene til Islam; til vår store forundring. Huset har nok ikke vært skikkelig rengjort og desinfisert. De autoritære trekk satt i veggene. Og vi finner dem igjen i MDG.
For Russlands del trøster vi oss med at også Åsatrua har fått levelige kår og er i vekst.
Huset må ikke
etterlates tomt. Man burde besørget at en god ånd eller to flytte inn før den
onde ånd forsøker å vende tilbake. Man burde latt Åsatrua og Den folkeøkonomiske ordning flyttet inn
og tatt tilhold og vakt i huset.
Konklusjon.
På bakgrunn av det vi nå har brakt fram, vil vi på Vegtams Nettsider trekke konklusjoner som i vesentlig grad avviker fra det forfatteren Torsten Mann har trukket:
1.
Hos
Miljøpartiet De Grønne er klesdrakten grønn,
kroppen rød men kjernen/sjelen er blå. (Og selvsagt uten at de menige
medlemmene forstår det.)
Dette er helt i samsvar med våre erfaringer ellers: Der finnes minst to maskeringer. Husk hvordan det var i Sovjetunionen: Staten eide alt, partiet eide staten og jødene eide partiet. Men løgnene sa at det skjedde i folkets navn.
2.
Dermed
havner MDG og den lære partiet forfekter i samme sekk som Kapitalismen, Holokaustlæren,
Kristendommen, Judaismen,
Liberalismen, Kommunismen, Neo-con m.fl. Målet er
verdenskontroll for Pengefyrstene.
3.
MDG
er ikke vokst fram nedenfra, fra folkedypet. MDG er en konstruksjon skapt av
Utsugerne; av Pengefyrstene. MDG ble startet av Pengefyrstene for å fange opp
og kontrollere de impulser fra folkedypet som i utgangspunktet ga positive
miljøorganisasjoner og miljøbevegelser. Partiet skulle ta kontrollen over disse
impulser for tjene Makta. Ikke for å tjene folket.
Dette minner oss om at både Karl Marx, Lenin, Trotskij og deres kommunisme var organisert og finansier av Rotschild, Wall Street, Bank of England og De internasjonale pengefyrster generelt. Kort sagt; av Utsugerne; av Pengefyrstene.
Og vil man vite hvem Pengefyrstene er nå om dagen, kan man se hvem som eier eller kontrollerer The Fed, Bank of England, Bis og Den europeiske sentralbank.
For å bekjempe Utsugerne og slikt uvesen som dette, trenges det en sterk organisasjon som er godt organisert og med mulighet og evne til å bestå ned gjennom tidene.
En slik organisasjon kan kanskje beskrives ved nedenstående figur:
|
For folkene gjelder følgende om de ønsker å overleve som et folk: - De må ha en sterk religion eller et livssyn som verner mot de monoteistiske religionene og alt som kan undergrav den folkeegne kultur. - De må ha en økonomisk og pengeteknisk ordning som beskytter mot Utsugerne. Dette må innbefatte Arbeidsprimatet og Fripengesystemet. - Grunnloven og lovverket må gi beskyttelse mot Utsugerne. - Der må eksistere en kjerneorganisasjon som har folkets overlevelse som grunnverdi og hovedmål, og som kan virke ned gjennom tidene og aldri forsvinne. Denne må kunne gjøre seg usynlig ved angrep og være under demokratisk ledelse også når den er angrepet. - Nasjonalisme som ideologi må være sterkt virksom. - Sterk beskyttelse mot innvandring av folkefremmede. - Resurser i hav og på land i folkets felleseie. |
For Utsugerne gjelder å holde sin ledelse/kjerneorganisasjon intakt ned gjennom tidene. - Og helst skjult og usynlig. - Til hjelp har de: Kapitalismen, Kommunismen, Sosialisme, Liberalismen, Neo-con, Kristendommen, Humanetikerne, Islam, Holocaustlæren og frimurerorganisasjoner av forskjellig slag, politiske partier, ideelle organisasjoner m. m., og ikke minst Gjeldspengesystemet, Pengeprimatet og Pengefyrstenes fire friheter. - Ressurser i hav og på land i privat eie – pengenes eie. - Innvandring og internasjonalisme i alle folk og land - Utsletting av alle folk for å fjerne all folkeegen samholdskraft. Folkemord - Kontroll med media, skole og historieskriving for å kunne føre tankekontroll med folkene. |
Som eksempel på sterke og levedyktige organisasjoner nevner vi:
- Judaismen, ca. 4000 år gammel.
- Buddhismen, ca. 2500 år
- Vatikankirken, ca. 2000 år.
- Islam, ca. 1400 år
- Frimureriet, ca. 900 år (Regnet fra stiftelsen av Tempelridderne i 1119)
- De reformerte kirker, ca. 500 år.
Dette er eksempler på menneskeskapte organisasjoner som har vist stor evne til å bestå og virke over tid på grunn av sterk sentral organisasjon og ledelse.
Åsatrua i Norge hadde ingen slik sterk organisasjon og ingen sterk ledelse. Den var vokst opp nedenfra som en desentralisert del av folkets kultur. Dette må endres om Åsatrua skal bestå over tid. Ved første religionsforfølgelse eller inkvisisjon vil den eksisterende åsatru bryte sammen uten en slik sterk organisasjon. Den må derfor skapes.
*
Rasmus Hanson var generalsekretær i WWF-Norge - En ytterst skummel organisasjon.
Et leserinnlegg fra Klimarealistene om CO2 og klima.